Sponsorat skal give nordisk salg

Det danske ishockey-landsholds overraskende succes ved VM skal udnyttes til at sælge energi til vores nordisk brødre, lyder det fra Energi Danmark.

Af: Susanne Ingemann, Markedføring 27-05-2010

Energikoncernen Energi Danmark nåede lige at sikre sig kontrakt på sponsoratet af det danske ishockeylandshold, inden verdensmesterskaberne blev skudt i gang i Tyskland. Og holdets overraskende succes i en sport, hvor Danmark normalt ikke gør det store væsen af sig, har da også fået mange andre lande – ikke mindst de nordiske - til at få øje på de røde ishockeytrøjer. Lidt af et drømmescenarie for den nye sponsor, for det passer som fod i hose til forretningsstrategien.

– Vores beslutning om at blive hovedsponsor for det danske ishockeylandshold tager udgangspunkt i vores strategi om at være nordisk leverandør af strøm, olie og gas, siger Energi Danmarks administrerende direktør Jørgen Holm Westergaard.

– Vores primære kundegruppe og fremtidige vækstgrundlag er virksomheder i de nordiske lande, naturligvis i Danmark, men også i Sverige, Finland og Norge, hvor ishockey er stærkt forankret som nationalsport, fortsætter han.
Energi Danmark, der afløser Danfoss som sponsor, har foreløbig tegnet kontrakt for 2010/2011, og den aktuelle succes falder som en ekstra appelsin i virksomhedens turban.

– Vi har hele tiden haft stor tillid til, at ishockeyholdet kunne opnå succes, men at holdet nu får deres helt store gennembrud samtidig med, at vi går ind som sponsorer, betyder naturligvis, at vores sponsorat får endnu større værdi og betydning for os. Vi regner da med betydelig større interesse fremover fra både medier og tilskuere. Det fortjener holdet, siger Jørgen Holm Westergaard.

 

Aktiviteter

Juli
 Nestea Beachvolley Tour, 4 afd.
August
 Nestea Beachvolley Tour, 2 afd.
 Team Danmark Golfdag, Lübkers
September  
 Team Danmark løbet, Dyrehaven
 DTC på Jyllandsringen
 Formel 1 i Belgien
Oktober
 Denmark Open i badminton
 Toppræstationsdag
November
 Sundhedsdag
December
 EM i damehåndbold
 Copenhagen Masters i badminton


Se alle aktiviteter her

 
 

Sport One Danmark ejes af